I Bygma leverer vi varen, så vores kunder kan komme videre. Hver dag. Vi sætter pris på et effektivt lager. Et moderne knudepunkt, hvor alt er sat i system. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.
Chauffør til Bygma Aabenraa
Vi søger en chauffør til Bygma Aabenraa, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.
Jobbet
Din opgave bliver udkørsel af materialer til byggepladser, professionelle kunder og private adresser. Du håndterer varerne korrekt og leverer til aftalt tid og på rette sted, så vores kunder kan komme videre. Du er Bygmas ansigt udadtil og sætter en ære i at levere professionel service og kvalitet – hver gang!
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø.
Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være chauffør i Bygma, forventer vi, at du:
- altid er klar til at hjælpe vores kunder
- ved, at en byggeplads kræver leverancer til tiden
- har kørekort til kategori B, C og evt. C/E samt gyldigt EU-kvalifikationsbevis
- har krancertifikat D og evt. E samt evt. takografkort
- har truckcertifikat
Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.
Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.
Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver, et stærkt team af gode kolleger, og en afdeling i positiv udvikling tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.
Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 20. september 2023. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.
Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Aabenraa vil du få 48 kolleger og referere til lagerforvalter Preben Ravn. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Preben på 2129 4548.
Ansøgningsfrist: 20. september 2023
Søg denne stilling
VI ER BYGMA. Vi er Danmarks førende leverandør til det professionelle byggeri. Det er vi, fordi vi giver vores kunder rådgivning, service og kvalitet på branchens højeste niveau.
I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi ved, at godt grej er afgørende for håndværkeren. At entreprenøren har brug for et samarbejde uden knaster. At en byggeplads kræver stram styring og varer til tiden.
Fundamentet for Bygmas succes er vores medarbejdere. Derfor ansætter vi kun de bedste. Til lager og til lastbil. Til salg og til stab. Hos os er det ansvar, udvikling og kompetencer, der driver forretningen fremad. Og vi står sammen om at levere de gode resultater. Hver dag, over hele landet, som ét samlet Bygma.
$ads={1}