Kemiker med flair for datahåndtering og med interesse for arbejdsmiljøet i Danmark [Denmark]


 

Kemiker med flair for datahåndtering og med interesse for arbejdsmiljøet i Danmark

Vil du være med til at udvikle det kemiske arbejdsmiljø i Danmark? Og har du mod på at anvende og videreudvikle Danmarks største database over produkter med farlig kemi. Bliver du motiveret af at få din faglighed i spil ift. kollegaer, interessenter og det politiske system? Så er det dig, vi har brug for i kontoret for Kemi og Teknik.



Om jobbet: Tværfagligt orienteret kemiker med interesse for datahåndtering

Du kan se frem til en alsidig hverdag i kontoret for Kemi og Teknik, hvor vi har et stærkt fagligt fællesskab og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Med en ny politisk aftale om arbejdsmiljø er der sat styrket fokus på kemi og asbest og aftalt en række initiativer, som vi som kontor har ansvaret for at implementere. I samarbejde med dine kollegaer kommer du til at løse forskellige opgaver som bidrager til at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter dine interesser og erfaring. En af dine opgaver vil bl.a. være ift. Produktregisteret, som har til formål at skabe overblik over udbredelsen af farlige kemiske stoffer i Danmark. Du vil bl.a. skulle hjælpe med at vedligeholde registeret, så datakvaliteten er høj og at registeret fortsat kan understøtte det forebyggende arbejde med farlig kemi hos de danske myndigheder.

Det kemiske arbejdsmiljø har stort politisk bevågenhed, så du skal have mod på at navigere i krydsfeltet mellem høj faglighed, politik og partsinteresser samtidigt med at der er styr på en effektiv implementering af nye tiltag.

Alt efter dine interesser og erfaring vil du bl.a. skulle:

  • Bidrage til at produktregisteret understøtter opgavevaretagelsen på Arbejdstilsynets område og hos andre interessenter.
  • Medvirke til at videreudvikle produktregisteret i samarbejde med vores data- og digitaliseringskontor.
  • Bidrage med dataudtræk og fortolke og svare på spørgsmål fra virksomheder og andre aktører.
  • Understøtte Arbejdstilsynets tilsynsførende i deres arbejde på det kemifaglige område.
  • Bidrage ifm. regelfortolkning og –udvikling i samarbejde med dine jurist-kollegaer
  • Indgå i tværgående samarbejde med andre myndigheder, herunder bl.a. Miljøstyrelsen.

Hvem er vi?

Kemi og Teknik, er forankret i Arbejdsmiljøfagligt Center (AFC), som har ansvaret for at udarbejde og formidle regler om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøfaglig viden, at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og Arbejdstilsynets tilsyn samt løbende at betjene beskæftigelsesministeren.

Vi er 23 kollegaer i kontoret med forskellige faglige baggrunde, bl.a. kemikere, maskiningeniører, administrative medarbejdere og jurister. Vi har ansvaret for at udarbejde og formidle regler, vejledninger mv. for alt fra arbejde med biologiske agenser og farlige stoffer som asbest til arbejde med maskiner, kraner, varmepumper mv. Du vil blive forankret i kemi-teamet.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har en faglig baggrund som kemiker, kemiingeniør eller lignende og gerne med relevant erfaring fra arbejde i en virksomhed eller offentlig myndighed.
  • har flair for og gerne erfaring med brug af komplekse databasesystemer, særligt ift. kemidata
  • formår at formidle din viden på en let forståelig måde til ikke-kemikere – både på skrift og i tale.
  • er fagligt nysgerrig og samarbejdsorienteret
  • motiveres af at finde holdbare løsninger på komplekse problemstillinger i samarbejde med både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • har en proaktiv og analytisk tilgang til dine arbejdsopgaver

Interesse og kendskab til arbejdsmiljøreguleringen på det kemiske område er en fordel men ikke et krav.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi håber, du har mulighed for at starte hos os senest den 1. november 2023.

Du bliver ansat som akademisk medarbejder efter overenskomsten for akademikere i staten.

Har du spørgsmål til stillingen?

Har vi fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte kontorchef Gro Iversen på groiv@at.dk eller tlf.nr. 7220 8610.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.

Sådan søger ud

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af holdet send derfor din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest onsdag den 13. september 2023.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send ansøgning

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

نموذج الاتصال